©2019

Search
  • Mads Lundager

Svampekirker, de skjulte koder.

Noget af det fede ved at være overuddannet mystiker og et halvgammelt syrehoved er de hemmelige signaler, vi typer går og sender hinanden på tværs af tid og rum.


Da nogle vågne nætter i sensommeren blev brugt på at binge Stranger Things, var det med først forbløffelse derefter fornøjelse, jeg lagde mærke til små nik og vink til Grant Morrisons tegneserieapokalypse The Invisibles. Det interessante er at iagttage, hvordan et populærmedium går ind og arbejder med at omskrive koder i i den kulturelle fællesbevidsthed og i al sin underholdende, eventyrlige underfundighed manipulerer med den globale underbevidsthed.


Kunstneren omskaber verden i sit eget billede og resten af menneskeheden må derefter leve i den. Kultur er en konventionel hallucination, kunstneren dens bevidste programmør. Almindelige mennesker tager ikke fejl, når de i deres værste, bange anelser føler sig dybt manipulerede med, for over alle symbolers skabelse knejser et illumineret grin, der håner en frygtens forklaringstrang.


Betragt således den perfide djævel til en anonym kalkmaler fra middelalderen, der er ansvarlig for nedenstående:



Billedet stammer fra Maria Magdalene kirke på Djursland.

Jeg faldt over det en grå og fugtig julidag i '16. Muggen af en månedslang hashgus, på flugt fra et dæmonisk samliv og psykoseksuelt helvede i et imploderende parforhold af den slags halvvoksne excentrikere excellerer i , da oplevede jeg igen, at virkeligheden forærer, hvad en indre stemning forlanger.

Beskrivelsen af scenen på billedet skal jeg undlade og overlade til en kyndig kirkehistoriker på Nationalmuseet. Dog påpeger jeg, at man skal besidde en overordentligt grov smag i pornografi for at blive udsat for noget visuelt lige så ubehageligt i nutiden. Man må undre sig over, hvilken stemning man har prøvet at sikre til højmiddelalderens søndagsgudstjeneste. Bemærk galgen i baggrunden. Dengang som nu er katten med hovedet i skridtet en af livets unægtelige obskøniteter.

Jeg forestiller mig, at billedets didaktiske berettigelse var at advare almuen om helvedes ubehageligheder, men for enhver der har dyrket det vulgæres æstetik, er det tydeligt, at kunstneren morer sig. Stilen, der slås an, leder tankerne hen på drengerøvskunstens tidløse fantasier fra dybderne af fællesbevidstheden:




- Inden for det folkelige formsprog i katolsk tid; naturligvis. Bemærk på den sirlige ornamentik, at kalkmaleren er dygtig og synes i stand til at træffe æstetiske beslutninger i detaljen.

Nu når vi til hjemlen, inden jeg fortaber mig i damer og katte:


Kirken er spækket med spids nøgenhat!


- De tre 'omvendte hjerter på stilke' under centralmotivet? Det er spids nøgenhat. Det besynderlige 'livstræ' i modsatte retning med de samme former på den anden side af vælvingen? Det er spids nøgenhat. De nærmest gror ud af murerne:

Det ser uskyldigt nok ud for det utrænede øje, men kunstneren her kendte formen på det middel, der førte ham til helvede og tilbage. Svampene har været så vigtige for ham, at han har foreviget dem det mest iøjnefaldende sted i landsbyen.


40 km nordvest for Maria Magdalene ligger Udbyneder kirke, hvor svampene igen dukker op. Jeg henviser til Sten Larris' hjemmeside, hvorfra disse billeder stammer: http://www.stenlarris.dk/HALU/HPSILO.HTM


Det kan skyldes restaureringen, men et skøn siger mig, at det ikke er samme kunstner, der står bag de to svampekirker. Dragedræber-motivet, her i dets kristne skikkelse som Skt. Jørgen, må være sent - dets tilløb til noget næsten realistisk og manieret i stregen taget i betragtning. Omvendt forekommer motivet i Maria Magdalene tidligere. Dog virker er svampene i Udbyneder mere klodsede, men er i det ene tilfælde også langt tydeligere svampe.

Har vi altså gøre med en subkultur af kalkmalere i Middelalderen, der elskede at trippe og tegne? Hvor almindeligt var det? Er disse enlige svaler?

Vil du læse mere om psykedelisk kristen illumination i middelalderen, er denne artikel af John Lash om et parisisk håndskrift interessant:

https://www.bibliotecapleyades.net/biblianazar/esp_biblianazar_84.htm